Vesterbro Turen til Vesterbro starter ved den lille middelalderby uden for Københavns Bymuseum.På vej mod Hovedbanegården ser vi Tyge Brahes Planetarium og Frihedsstøtten. Derfra går turen til DGI -Byen og den Brune og Hvide Kødby. Halmtorvet og Sønderboulevards historie bliver fortalt, og derfra går vi ind i Skydebaneparken, og hører om de gamle, glade Skydebrødre. I Valdemarsgade hører vi om 1800tallets sociale tiltag. Så går vi til Hedebygade, hvor vi hører om Tove Ditlevsen og ser hendes fredede baggård – og bagefter ser vi på bysanering på vores vej mod Istedgade, Enghave Plads og Enghave Parken. Vi slutter turen ved Vega og skynder os til Sorte Hest for at få en kold øl – og måske lidt at spise. Varighed: to og en halv timerMødested: foran Københavns Bymuseum, Absalonsgade 3
|
|